Skip to main content

Forenede Service Danmark offentliggør årsrapport for 2024: Turnaround gennemført – nu rettes blikket mod markedet og ansvarlig vækst

7. maj 2025 | Forenede Service Danmark | Pressemeddelelse

Forenede Service Danmark har i dag offentliggjort årsrapporten for 2024, som markerer et vigtigt skridt i selskabets strategiske udvikling. Efter flere år med omfattende forandringer og modernisering er virksomheden nu i en ny fase – med øget stabilitet, forbedrede nøgletal og styrket fokus på bæredygtighed.

”Vi har gennemført en omfattende turnaround – og resultaterne ses tydeligt afspejlet i årsrapporten,” siger administrerende direktør Henrik Luxhøj. ”De initiativer, vi har sat i gang for at blive en mere moderne og professionel virksomhed, har givet positive resultater. Nu fokuserer vi på at konsolidere og skabe ny værdi – både for vores medarbejdere, kunder, ejere og samfundet omkring os.”

Markant optimeret drift kan ses i forbedringen af EBITDA marginen

Årets nøgletal viser et klart løft:

  • Omsætning: 949 mio. kr. (vækst på 1,0% vs. 2023)
  • EBITDA: 1,15% (Forbedring på 2,84%-point vs. 2023)
  • Resultat før skat: 1,1 mio. kr. (Forbedret med 36,9 mio. kr. vs. 2023)

Forandringen er skabt af engagerede medarbejdere, som udtrykker større tilfredshed ved at gå på arbejde nu i forhold til sidste år, og gerne vil anbefale Forenede Service som arbejdsplads. Det ses afspejlet i en eNPS som er steget fra 23,4 til 40,9 i det forgangne år.

Strategien Ambition 24 har skabt fundamentet, og med Ambition 27 sætter Forenede Service Danmark nu fokus på kundeværdi, markedsføring og en balanceret kontraktportefølje, der skal understøtte ansvarlig vækst.

Bæredygtighed forankret i ledelsen

Som en del af den fremadrettede strategi er bæredygtighed nu en central prioritet. I marts 2025 blev Sidsel Lundtang Rasmussen ansat som ny bæredygtighedschef og indtrådte i den danske ledelsesgruppe. Det understreger virksomhedens ambition om at integrere ESG i kerneforretningen.

“ESG er ikke kun en forpligtelse – det er også en mulighed for at styrke vores forretning og bidrage til samfundet. Med Sidsel i spidsen løfter vi vores strategiske arbejde med social ansvarlighed og reduktion af vores miljømæssig påvirkning,” siger Henrik Luxhøj.

Om Forenede Service Danmark

Forenede Service Danmark er en af landets førende servicevirksomheder med cirka 2.500 medarbejdere. Vi leverer rengøring, ejendomsservice og kantinedrift til erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i hele Danmark. Vores arbejde er kendetegnet ved høj kvalitet, ansvarlighed og et tæt samarbejde med kunderne.

📄 Læs hele årsrapporten her

For yderligere information, kontakt:
Henrik Luxhøj
Administrerende direktør, Forenede Service Danmark
Tlf.  23 73 86 20
henlux@forenede.dk

Evert Jonkers indtræder i bestyrelsen for Dansk Rengøringsteknisk Forening

04. april 2025 | Forenede Service Danmark | Pressemeddelelse

Evert Jonkers, Regionschef i Forenede Service Danmarks Rengørings- og Vinduespoleringsdivision, er blevet valgt ind i bestyrelsen for Dansk Rengøringsteknisk Forening (DRF). DRF er en fagligt stærk brancheforening med fokus på Facility Management, innovation og bæredygtige løsninger i rengøringssektoren. Foreningen samler repræsentanter fra kommuner, private virksomheder og leverandører og fungerer som et centralt forum for dialog, udvikling og vidensdeling på tværs af branchen.

Som medstifter af NOCC – Nordic Cleaning Cooperation – har DRF også en vigtig rolle i det nordiske samarbejde. Foreningens formand deltager aktivt i denne erfaringsudveksling, hvilket styrker relationerne mellem Danmark og de øvrige nordiske lande.

Valget til bestyrelsen markerer en vigtig milepæl for både Evert Jonkers og Forenede Service Danmark og understreger virksomhedens dedikation til at bidrage aktivt til branchens udvikling.

Divisionsdirektør for Forenede Services, Camilla Kondrup, kommenterer:
“Everts indtræden i bestyrelsen hos DRF giver os en strategisk platform til at påvirke branchen positivt. Vi ser det som en oplagt mulighed for at fremme fair og sunde markedsvilkår, styrke vores position som en førende aktør inden for rengøring samt arbejde målrettet på at forbedre arbejdsvilkårene for medarbejdere i branchen.”

Formand for Dansk Rengøringsteknisk Forening, Jytte Hansen, udtaler:

”Vi er glade for at byde Evert velkommen i DRF’s bestyrelse. Med hans baggrund og passion for faget kan han være med til at styrke sammenholdet i vores branche, hvor faglig stolthed, innovation og attraktive arbejdsvilkår er i fokus. Vi ser frem til hans bidrag til foreningens arbejde. Det er samtidig en stor værdi for DRF, at vi igen har en repræsentant fra et rengøringsselskab i bestyrelsen. Dette sikrer, at vi fortsat kan repræsentere vores medlemmer bedst muligt og arbejde for en branche i positiv udvikling.”

Regionschef Evert Jonkers udtaler:
“For mig handler god rengøring ikke kun om resultater – men om mennesker. Jeg har søgt posten i DRF, fordi jeg gerne vil være med til at skabe en branche, hvor faglig stolthed, udvikling og attraktive arbejdsvilkår går hånd i hånd. Gennem mange år i driften har jeg set, hvad der virker – og jeg glæder mig til at bringe den erfaring i spil i foreningen, så vi sammen kan styrke branchen og løfte synligheden af det vigtige arbejde, der hver dag bliver udført.”

Camilla Kondrup afslutter med at understrege værdien af samarbejdet:
“Vi er meget stolte af medlemskabet og bestyrelsesposten hos DRF. Derudover ser vi frem til at deltage i DRF’s inspirerende studietur til CMS (Clean Management. Services) i Berlin i september 2025, hvor vi sender 25 dygtige driftsledere for at styrke deres kompetencer og viden. Dette vil gøre det muligt for os at accelerere innovation og videreudvikle vores services både for vores eksisterende kunder og potentielle nye samarbejdspartnere.”

For yderligere information:
Camilla Evelyn Kondrup
Divisionsdirektør, Rengøring – Forenede Service Danmark
📞 +45 39 55 73 05
✉️ caevko@forenede.dk

Forenede Service Danmark indgår ny kontrakt med TDC Holding

Forenede Service Danmark indgår ny kontrakt med TDC Holding med fokus på kvalitet, ansvar og medarbejdertrivsel

Marts 2025 | Forenede Service Danmark | Pressemeddelelse

Forenede Service Danmark har indgået en strategisk aftale med TDC Holding, der omfatter både rengøring og kantinedrift på samtlige lokationer. Aftalen, som træder i kraft den 1. april, skal styrke medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø gennem høj kvalitet, ansvarlighed og innovative serviceløsninger.

TDC Holding viser med aftalen en fremsynet tilgang til ansvarlighed og driftsoptimering. Forenede Service er stolte over at bidrage til en bedre arbejdsplads for TDC Holdings medarbejdere.

Kokkenes Køkken introducerer SANS! kantinekoncept

Som en del af aftalen implementerer Kokkenes Køkken konceptet SANS! – en innovativ kantineløsning baseret på Smag, Ansvarlighed, Neurogastronomi og Sammenhæng. SANS! sikrer en sund, ansvarlig og smagfuld frokostoplevelse, hvor kvalitet og bevidste valg går hånd i hånd.

SANS! er skabt med fokus på grønne og ansvarlige måltider, og vi værdsætter, at TDC Holding deler vores ambition om en kantinedrift, hvor smag og kvalitet altid er i centrum.

Forenede Service implementerer nyt rengøringskoncept hos TDC Holding

Forenede Service Danmark implementerer et nyt, outputbaseret rengøringskoncept, der fokuserer på målbare resultater frem for faste skemaer. Digitale værktøjer sikrer gennemsigtig og systematisk kvalitetskontrol, tilpasset TDC Holdings specifikke behov. Løsningen skaber en fleksibel og ressourceeffektiv service, der understøtter en optimal arbejdsplads for TDC Holdings medarbejdere.

TDC Holding: en visionær samarbejdspartner

Henrik Luxhøj, administrerende direktør i Forenede Service Danmark: “Vi er meget stolte af denne nye aftale med TDC Holding, hvor vi sammen sætter ansvarlighed i højsædet. Med vores nye rengøringskoncept og introduktionen af vores SANS! koncept i kantinerne tager vi et stort skridt mod en meget gennemtænkt og ansvarlig service. Det er inspirerende at arbejde med en visionær partner som TDC Holding, der deler vores ambitioner om kvalitet og ansvarlighed.”

Kantinerne, der er omfattet af dette nye samarbejde, betjener blandt andre TDC NET, der har godt 2.000 medarbejdere. Selina Lomholdt, HR-direktør i TDC NET, siger:
“Aftalen med Forenede Service Danmark er et vigtigt skridt i vores ambition om at skabe en attraktiv og velfungerende arbejdsplads med stærkt fokus på medarbejdernes trivsel og gode rammer i hverdagen. Vi ser frem til at opleve de positive resultater af de nye tiltag i praksis.”

Forenede Service Danmark ser frem til at implementere de nye tiltag og skabe en endnu bedre arbejdsdag for TDC Holdings medarbejdere.

For yderligere information:

Adm. Direktør Henrik Luxhøj

Forenede Service Danmark

Tlf.: 23 73 86 20

Mail: henlux@forenede.dk

Ny bæredygtighedschef bliver del af ledelsen i Forenede Service Danmark

3. marts 2025 | Forenede Service Danmark | Pressemeddelelse

Forenede Service Danmark opruster på bæredygtighedsområdet og har ansat Sidsel Lundtang Rasmussen som ny bæredygtighedschef. Hun tiltræder stillingen mandag den 3. marts 2025 og bliver en del af den danske ledelsesgruppe. Med denne udnævnelse understreger Forenede Service sin ambition om at styrke arbejdet med bæredygtighed og ESG på tværs af forretningen som en central del af virksomhedens strategi.

Derfor forankres ESG-indsatsen nu på ledelsesniveau, så vi kan skabe endnu større værdi for kunder, medarbejdere og samfundet som helhed.

Fra ambition til handling: Bæredygtighed med effekt

Med en stærk baggrund inden for bæredygtighed og ESG tilfører Sidsel Lundtang Rasmussen værdifuld erfaring til Forenede Service. Hun har senest været bæredygtighedschef i en international virksomhed, hvor hun har ledet udviklingen og implementeringen af bæredygtighedsstrategier og skabt datadrevne løsninger, der har leveret målbare resultater.

Fire centrale indsatsområder for bæredygtighed

Som en af Danmarks førende servicevirksomheder har Forenede Service et ansvar for at drive udviklingen inden for bæredygtighed. Sidsel Lundtang Rasmussen vil have et særligt fokus på fire centrale områder:

  • CO: Reducere virksomhedens klimaaftryk gennem energieffektive løsninger og optimeret drift. Målet er at blive CO₂-neutrale på scope 1 og 2 inden 2030.
  • Affald: Minimere spild og implementere cirkulære løsninger i virksomhedens serviceydelser for at sikre en mere ansvarlig ressourcehåndtering.
  • Træning og uddannelse: Opkvalificere medarbejdere gennem målrettede kompetenceforløb og fremme inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet.
  • Diversitet: Styrke en inkluderende arbejdsplads med fokus på ligestilling og social ansvarlighed.

Styrket strategisk fokus på ESG

Med Sidsel Lundtang Rasmussen i spidsen vil vi sikre et skarpere strategisk fokus på bæredygtighed. Vores kunder stiller stigende krav til ansvarlig virksomhedsdrift, og vi vil være en aktiv medspiller i at hjælpe dem med at nå deres bæredygtighedsmål. ESG er ikke blot en forpligtelse, men en forretningsmulighed, og med denne oprustning styrker vi vores position som en ansvarlig serviceleverandør,” siger Henrik Luxhøj, CEO i Forenede Service Danmark.

Bred erfaring inden for ESG og bæredygtighed

Bæredygtighed skal være mere end gode intentioner – det skal omsættes til handling, der gør en målbar forskel. Mit fokus er at sikre konkrete resultater ved at reducere klimaaftryk gennem smartere løsninger, styrke ressourcehåndtering og skabe en arbejdsplads, hvor ansvarlighed og udvikling går hånd i hånd. Forenede Service har en unik mulighed for at præge branchen, og jeg glæder mig til at drive den udvikling fremad sammen med organisationen,” siger Sidsel Lundtang Rasmussen.

Med denne strategiske oprustning tager Forenede Service et vigtigt skridt mod en mere ansvarlig fremtid.

For yderligere information:

Kontakt: Henrik Luxhøj

Forenede Service Danmark

Telefonnummer: 23 73 86 20

Mail: henlux@forenede.dk

Sidsel Lundtang Rasmussen

Bæredygtighedschef i Forenede Service

Forenede Service er nomineret til Arbejdsmiljøprisen 2024

Vi er blandt de 3 nominerede til Arbejdsmiljøprisen 2024 i kategorien Kemi og/eller vådt arbejde. Prisen udddeles af Arbejdsmiljørådet.

Denne nominering er en anerkendelse af vores målrettede indsats for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø – især når det gælder håndteringen af kemi.

Med over 2300 medarbejdere, der dagligt arbejder med kemi, har vi indført flere vigtige initiativer, herunder uddannelsesforløbet Rent & Sikkert og en velkomstpakke til nye medarbejdere, som sikrer den nødvendige viden om sikker kemihåndtering fra første dag. Dette arbejde støttes af vores ledelse og er nu blevet en fast del af vores kultur, hvor sikkerhed og medarbejdertrivsel står i centrum.

Anerkendelse fra Arbejdsmiljørådet
Formand for Arbejdsmiljørådet Louise Høst kvitterer for indsatsen, som hun kalder vigtig og væsentlig. “Mange farlige situationer kan afværges med den rette viden om de kemiprodukter, man arbejder med. Det er derfor godt at se, hvordan Forenede Service A/S gør sig umage for at etablere den viden fra dag et med en god onboardingproces,” siger hun.

Forebyggelse og fremtidige forbedringer
Med uddannelsesforløbet Rent & Sikkert skabes et grundlag for, at medarbejderne undgår skader og sundhedsrisici ved at blive bedre oplyst om håndteringen af vådt arbejde og den kemi, der er en central del af deres dagligdag. 

“Vi har for nuværende gode oplevelser og har modtaget positiv feedback fra de medarbejdere, der præsenteres for og gennemfører forløbet Rent & Sikkert. Indsatsområdet er også blevet et fast punkt på dagsordenen til møder i vores arbejdsmiljøorganisation, som løbende følger op og lægger planer for, hvordan indsatsen kan udbredes og udviklet endnu mere på den lange bane,” forklarer Christian Krogh Vermehren, People & Culture partner i Forenede Service, og tilføjer:

”Det er min klare vurdering, at mere viden om, hvordan den enkelte medarbejder passer på sig selv i sit daglige arbejde med rengøring, gør en forskel. Vi ser indikationer på, at det både forbedrer arbejdsmiljøet og bidrager til en grundlæggende kultur, hvor sikkerhed er i højsædet. Jeg er virkelig stolt over denne nominering. Oplysningen og undervisningen om onlinekurserne Rent & Sikkert har også givet anledning til at tale med servicemedarbejderne om mere uddannelse, for eksempel muligheden for at tage en erhvervsuddannelse som rengøringstekniker og gå fra ufaglært til faglært.

Jeg håber, at nomineringen kan være med til at inspirere andre. Jeg er især stolt over nomineringen, fordi den sætter servicemedarbejderne i centrum. De er nogle af samfundets usete helte, som ofte arbejder tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Jeg ser dette som en anerkendelse af alle servicemedarbejdere i Danmark, og det glæder mig virkelig.”

Video om vores indsats og baggrunden for vores nomiering kan ses via dette link.

Forenede Service skaber jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet

Gennem de sidste fire år har en af landets største familieejede servicevirksomheder, Forenede Service, arbejdet tæt sammen med Københavns Erhvervshus for at hjælpe ledige københavnere fra passiv forsørgelse til fast job og selvforsørgelse. Et succesfuldt samarbejde, der indtil videre i 2024, har skabt jobmuligheder for mere end 30 borgere inden for rengøringsbranchen. 

Matcharrangementer, praktikforløb og et hav af jobsamtaler. Det er formlen på samarbejdet mellem Forenede Service og Københavns Erhvervshus, der gennem en årrække har arbejdet tæt sammen om at skabe jobs til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Det har indtil videre har resulteret i 10 fastansættelser, og forventningen er, at flere fastansættelser finder sted allerede i indeværende år, forklarer Christian Krogh Vermehren, People & Culture Partner hos Forenede Service:

“Samarbejdet med Københavns Erhvervshus har gennem flere år været vigtigt for, at vi som virksomhed kan finde relevante kandidater til vores ledige stillinger. Gennem grundig screening og matcharrangementer sikrer vi, at jobcentrets kandidater matcher vores behov for at kvalitetssikre leverancerne ude hos vores kunder,” indleder han og tilføjer:

”Samtidig får den enkelte kandidat mulighed for at gå fra passiv forsørgelse til fast løn og job i en virksomhed med ordnede forhold. Vi ser helt bestemt en stor værdi i at bidrage til samfundet ved at hjælpe ledige mennesker tilbage på arbejdsmarkedet. Og at det samtidig styrker vores egen organisation med engagerede medarbejdere, er bestemt kun en fordel”, afslutter Christian Krogh Vermehren.

En løsning på branchens generelle rekrutteringsudfordringer

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv oplever tre ud af fire servicevirksomheder leverancebegrænsninger på grund af manglende arbejdskraft, og rengøringsbranchen er særligt hårdt ramt. Antallet af forgæves rekrutteringer er stigende, og det betyder, at virksomhederne i branchen generelt mangler hænder til at løfte de daglige serviceleverancer hos landets mange virksomheder, kommuner og institutioner. Derfor er det helt afgørende, at virksomheder og jobcentre samarbejder om at sikre gode rammer for de borgere, der ønsker et job, men af forskellige årsager er landet uden for arbejdsmarkedet, mener Christian Krogh Vermehren:

“Som virksomhed oplever vi – lige som resten af branchen – en udfordring med at finde de rette kandidater, fordi der generelt mangler kvalificerede ansøgere. Det betyder, at vi må tænke i alternative løsninger i tilgangen til rekruttering, og her spiller samarbejder, som det vi har med Københavns Erhvervshus, en central rolle. Vi arbejder tæt sammen om at sikre, at de kandidater vi får, er godt forberedt og har de nødvendige kompetencer. Både i forbindelse med grundig screening og muligheden for relevant opkvalificering, så de kan indgå som en naturlig del af de daglige opgaver på lige fod med vores øvrige ansatte,” afslutter han.

Succesfulde matcharrangementer baner vejen til fastansættelse

Alene i år har samarbejdet sikret 30 forskellige borgere en mulighed for at prøve kræfter med rengøringsfaget, og det seneste eksempel på samarbejdets succes skal findes på Nørre Campus i København. Her har Forenede Service det daglige ansvar for rengøringsleverancen, og siden juni har fire ukrainske flygtninge været under kyndig rengøringsoplæring hos resten af rengøringsteamet. Alle fire er netop blevet tilbudt fastansættelse meddeler Karima Sedik, Driftschef hos Forenede Service:

“Vi er meget tilfredse med den indsats, vores praktikanter på Nørre Campus har ydet gennem den seneste måned, og at vi nu kan byde dem velkommen som faste medarbejdere og kollegaer i vores daglige arbejde vidner om et succesfuldt forløb. Processen har krævet en intensiv onboarding med grundig sidemandsoplæring og introduktion i vores daglige arbejdsgange og procedurer,” indleder hun og tilføjer:

“Ved at prioritere både oplæring i faget og viden om vores daglige arbejdsgange har vi i fællesskab rustet dem alle til deres nye roller som fastansatte medarbejdere. De har fra dag ét vist stor arbejdsomhed og motivation, og vi ser frem til at støtte deres videre udvikling gennem løbende opkvalificering og yderligere uddannelse, så de både trives og vokser i deres roller fremadrettet,” afslutter Karima Sedik.

Samarbejde med erhvervslivet spiller en vigtig rolle i aktiveringsindsatser

Sproglige og kulturelle forskelligheder er en kendt sag for jobcentret, som dagligt gør en indsats for at hjælpe borgere i job på trods af meget forskellige baggrunde og erfaringer. For Forenede Service har samarbejdet med Københavns Erhvervshus betydet, at de praktikanter, der har fået muligheden for at prøve kræfter med rengøringsfaget, hver især har fået tilbudt kurser i både dansk og kulturel forståelse sideløbende med praktikforløbet – og den slags indsatser er helt afgørende for forløbets samlede succes, mener Yuliya Lazaryeva-Besaha, virksomhedskonsulent hos Københavns Erhvervshus:

“Vores mål er at skabe en gnidningsfri overgang fra praktik til fastansættelse. Det er et vigtigt skridt på vejen mod at lykkes, at virksomheder som Forenede Service stiller muligheder til rådighed for de borgere, vi hver dag arbejder for at få i job. Med god støtte fra vores bagland, som blandt andet tæller Center for Sprog og Integration, er vi lykkes med at forberede kandidaterne på de krav, der stilles i deres nye job. Samarbejdet har sikret, at kandidaterne hver især har fået den nødvendige støtte og vejledning gennem hele processen. Det har bidraget med de nødvendige sproglige og faglige opkvalificeringer, der gør, at de hver især kan blive en succes i deres nye job som netop er mundet ud i en fastansættelse” forklarer hun.

Fremtiden for samarbejdet

Parternes fælles fokus på at skabe jobmuligheder for borgere på kanten af arbejdsmarkedet har vist sig at skabe gode resultater gennem årene. Med en fælles vision om at sikre ansvarlig beskæftigelse og skabe sociale forbedringer er det ambitionen, at Forenede Service og Københavns Erhvervshus udvider samarbejdet i de kommende år. Blandt andet ved at stille muligheder til rådighed på flere af Forenede Services leverancelokationer, så endnu flere borgere får mulighed for jobafprøvning og fastansættelse.

“Når både borgerne, jobkonsulenter og serviceledere har et fælles mål om at skabe muligheder for fastansættelse, sikrer vi de bedste forudsætninger for en vellykket rekrutteringsproces. Vi er en virksomhed bestående af services fra mennesker til mennesker, og det ligger i vores DNA at hjælpe personer, der af forskellige årsager er landet på kanten af arbejdsmarkedet. Når vi stiller de nødvendige ressourcer og støttemuligheder til rådighed, bidrager vi til at sikre, at nye medarbejdere ikke bare får et job, men også får muligheden for et udviklende arbejdsliv. Både nu og i fremtiden,” udtaler Christian Krogh Vermehren.

Og spørger man Københavns Erhvervshus, har samarbejdet med Forenede Service vist sig at være en god formel for, hvordan kræfterne mellem den offentlige og private sektor kan kombineres: 

“Jeg ser frem til fortsat at arbejde sammen og sikre jobmuligheder for ledige borgere. Samarbejdet med Forenede Service har vist sig at være en god formel for, hvordan vi kan kombinere kræfterne mellem den offentlige og private sektor for at skabe varige løsninger til gavn for beskæftigelsen og arbejdsmarkedet generelt. Fagligt og personligt ser jeg meget frem til at fortsætte indsatsen og bidrage til vores fælles succes fremover,” supplerer Henrik Nielsen, Key Account Manager i Københavns Erhvervshus.

Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv oplever tre ud af fire servicevirksomheder leverancebegrænsninger på grund af manglende arbejdskraft. Antallet af forgæves rekrutteringer er stigende, og det betyder, at virksomhederne i branchen generelt mangler hænder til at løfte de daglige serviceleverancer hos landets mange virksomheder, kommuner og institutioner.

Gennem de sidste fire år har Forenede Service arbejdet tæt sammen med Københavns Erhvervshus for at hjælpe ledige københavnere fra passiv forsørgelse til fast job og selvforsørgelse. Et succesfuldt samarbejde, der indtil videre i 2024, har skabt jobmuligheder for mere end 30 borgere inden for rengøringsbranchen.

Ny digital platform sikrer transparens og bygger bro mellem ejendomme og ejendomsdrift, administratorer og lejerne

Hvis du er lejer, administrator, asset manager eller ejer af en ejendom, ved du, at ejendomsdriften er en krævende opgave. Ejendommen skal både sikre afkast og fungere optimalt for lejere og brugere Det kræver både tid, penge og ressourcer – og der er stigende krav til en mere bæredygtig praksis og en moderniseret tilgang til service og kommunikation. Det findes der heldigvis en løsning på.   

Fra 1. juli 2024 udruller Forenede Service Ejendomsdrift en ny moderniseret digital platform, der øger effektiviteten og gennemsigtigheden i de opgaver, der skal løses i driften af en ejendom.. Det arbejde bliver fremover meget mere strømlinet, og kunderne kan fremover, i real tid, følge det arbejde, som inspektører og ejendomsspecialister i Forenede Service Ejendomsdrift hver dag løser på de mere end 400 ejendomme, som selskabet har ansvaret for, lyder det fra divisionsdirektør i Forenede Service Ejendomsdrift, Thomas Hejde:

”Den 1. juli udruller vi en omfattende digital platform, som kommer til at bygge bro mellem alle interessenter i og omkring ejendommene. Vi kommer til at forbinde ejendommene for hver enkelt kunde til et netværk af datakilder og funktionaliteter, der indsamler og analyserer data om alt vedrørende driften af den enkelte bygning – såvel driftsopgaver, status på underleverandører og forbrugsdata som vedligeholdelsesbehov og generel miljøpåvirkning. Alt sammen transparent leveret for den enkelte ejendom. For vores kunder betyder det solid dataindsigt i leverancerne og rapportering i realtid, så de relevante ansvarlige er on track med de opgaver, vi håndterer,” indleder han og tilføjer:

”Med implementeringen skaber vi også en stærk platform for kommunikation. Vi får fremover en direkte kontakt til lejerne på den enkelte ejendom, og erhvervslejere og boliglejere får direkte adgang til vores services, en direkte digital kommunikationsvej og mulighed for løbende opfølgning og feedback. Det skaber et hurtigt og retvisende overblik over indmeldte opgaver på den pågældende ejendom, og som leverandør kan garantere en markant hurtigere reaktionstid, og langt bedre feedback end tidligere” afslutter Thomas Hejde.

Fokus på ansvarlig ejendomsdrift
Bygningsreglementer, energioptimering og miljøfokuserede tilgange til vedligeholdelsesplanlægning. Arbejdet med at sikre grønnere tilstande i arbejdet med brune ejendomme stiller høje krav, og I Forenede Service Ejendomsdrift er indsatserne allerede godt i gang.

Med implementeringen af den nye digitale platform er forventningen, at kunderne fremover vil opleve endnu bedre resultater for deres ejendomme end hidtil. Alt sammen på baggrund af et solidt datagrundlag, der skaber overblik og grundlag for de rette beslutninger til opgaveløsningen ude på ejendommene.

”Når vi i dag går på arbejde for at gøre en forskel for vores kunder, er vi nødt til at sikre, at det hele tiden er med blik for samtidig at sikre et mere ansvarligt i morgen. Med implementeringen af et transparent datagrundlag får vi nu et 360-graders perspektiv på hver enkelt bygning, vi drifter i det daglige. Det giver os muligheden for fremadrettet at træffe evidensbaserede beslutninger for arbejdet med drift og vedligehold” forklarer Thomas Hejde og uddyber:

”Fremover kan vi tracke arbejdet på tværs af enkelte ejendomme og kategoriserede porteføljer. Benchmarking bliver et afgørende element i vores forebyggende og forudseende vedligehold på ejendommene, og denne tilgang er helt afgørende for, at vi som leverandør kommer til at bidrage til, at vores kunder kan indfri de bæredygtighedsmål, som hele ejendomsbranchen er forpligtet til at nå.”

Og netop balancen mellem miljø- og økonomihensyn bliver en vigtig rettesnor for det fremadrettede arbejde i Forenede Service Ejendomsdrift.

”Det er vores mål, at vi på den lange bane gør CO2-aftrykket af vores arbejde til en lige så gyldig valuta som kroner og ører. Den tredobbelte bundlinje og ønsket om ansvarlighed vinder mere og mere indpas i branchen bredt set, og vi kommer derfor til at introducere en todelt incitament-struktur i vores værditilbud fremover. Målet er at præsentere både økonomiske omkostninger og CO2-mæssige omkostninger af de forskellige løsningsmuligheder, vi tilbyder vores kunder. Det giver kunderne de allerbedste forudsætninger for at træffe beslutninger på et fuldt oplyst og ansvarligt grundlag”, forklarer Thomas Hejde.


Uddannelse med fokus på relevant rådgivning er vejen frem
Miljøperspektivet i ansvarlighedens tjeneste rækker langt længere i Forenede Ejendomsservice. For at understøtte en fortsat positiv udvikling, og for at sikre relevansen af det daglige arbejde, som virksomhedens mere end 80 medarbejdere udfører på kundernes ejendomme på daglig basis, er målrettet uddannelse en afgørende faktor.

Og spørger man divisionsdirektøren er Forenede Service Ejendomsdrift allerede i gang med at opbygge en supportorganisation med specialister, der understøtter inspektørernes arbejde med ejendomsdrift på bæredygtighedsområdet:

“Arbejdet med ansvarlig ejendomsdrift rækker udover bæredygtighed som en isoleret faktor. Det stiller krav til viden om  den komplicerede bygningslovgivning og branchens best practice, for virkeligheden er, at vi allerede i dag kontinuerligt møder nye og andre krav til morgendagens opgaveløsning. Det giver sig selv, at vi skal investere i relevante kompetencer hos de mange medarbejdere, der hver dag træffer beslutninger og løser opgaver i driften hos vores kunder. Målet er at være på forkant med uddannelse generelt, og vigtigst af alt skal et øget fokus på uddannelse understøtte, at som virksomhed hele tiden kan yde den relevante rådgivning, som vi ved, at markedet efterspørger,” afslutter Thomas Hejde, og understreger, at man i Forende Service Ejendomsdrift allerede er godt på vej med blandt andet autoriserede energikonsulenter og specialister i BR18-brandtilsyn.

Propbinder er en digital AI-drevet platform til drift og administration af ejendomme, der i løbet af det seneste år er blevet udrullet på mere end 100.000 lejemål. Platformen digitaliserer og samler al kommunikationen på ejendommene samt bidrager med et komplet overblik over ejendomsporteføljer, servicekontrakter, energimærkninger og understøtter driften med dynamiske vedligeholdelsesrapporter. Propbinder er til ejeren, driftslederen, administratoren og leverandøren, der ønsker et samlet overblik over ejendommens data realtime i et 360-graders perspektiv

Velkommen til Forenede Service Danmarks nye CEO, Henrik Luxhøj

Vores nye CEO kommer med stærk ledelseserfaring og er anerkendt for at sikre fremdrift med bæredygtighed og medarbejdertilfredshed for øje – og så glæder han sig:

”Jeg ser meget frem til at møde de mange dygtige medarbejdere i hele landet, som hver dag leverer fantastisk service til kunderne. Der er igangsat en spændende udvikling i Forenede Service Danmark, og jeg vil med min viden og baggrund fra bl.a. Elis Danmark kunne bidrage til kursen,” siger Henrik.

I Elis Danmark har Henrik de seneste fem år som CEO skabt flotte resultater og sat kursen for såvel turnaround som strategiske opkøb. Elis er en kompleks, international servicekoncern med 45.000 medarbejdere, herunder 1.500 i Danmark, som leverer tekstil- og hygiejneløsninger, fx vaskeriservice.

Der er ingen tvivl om, at Henrik kommer til at gøre en forskel, fastslår Forenedes Group CEO, Lars Folkmann:

”Forenede Service Danmark er under hastig udvikling, og Henrik har præcis den rette kombination af kommerciel tæft og stærkt lederskab, som vi har brug for.

Samtidig har Henrik erfaring med at fungere i en større koncernsammenhæng, og det vil være en styrke i den udvikling, som hele Forenede koncernen gennemgår i disse år.

Vi går nu ind i det sidste år af koncernens aktuelle strategi ’Ambition 24’ og påbegynder næste fase af strategiarbejdet, også derfor vil Henrik være et vigtigt medlem af koncernledelsen.

Med hans strategiske mindset får vi de allerbedste forudsætninger for at fortsætte de solide spor, der allerede er lagt – nu med Henriks fokus og kompetencer,” siger Lars.

Jeg ser meget frem til at møde de mange dygtige medarbejdere i hele landet, som hver dag leverer fantastisk service til kunderne. Der er igangsat en spændende udvikling i Forenede Service Danmark, og jeg vil med min viden og baggrund fra bl.a. Elis Danmark kunne bidrage til kursen.”

Velkommen til vores nye medarbejder

Efter testforløb på lokationerne i både Aabenraa og København kunne vi byde medarbejderne hos vores kunde, Gjensidige, inden for til kage og navngivning af en ny rengøringsrobot.

Målet er, at robotten kan understøtte vores medarbejdere i arbejdet med både støvsugning og gulvask på de store åbne arealer, der er på de to lokationer.

Det bidrager til, at vores medarbejdere i stedet kan fokusere energien på at løse opgaver, der er ergonomisk hensigtsmæssige, og det skaber gode muligheder for endnu bedre rengøring hos kunden i fremtiden.

Navnet på rengøringsrobotten blev besluttet i kølvandet på mere end 250 gode bud fra medarbejderne hos Gjensidige.

Tak til alle for de mange gode navneforslag, tak for lækker kage fra vores gode kollegaer i Kokkenes Køkken og velkommen til Forenede Service Mr. Clean King!